
Betongulve på Bornholm
- Ét projekt, én leverandør
- Ansvar fra start til slut
- Løbende kommunikation
- Fast pris før opstart
Et betongulv er både bærelag og slidlag, hvis det bliver bygget op rigtigt fra bunden. Vi støber, afretter og sliber betongulve til bolig, kælder, garage, staldbygning og erhvervshal, og vi laver selv opbygningen under gulvet.

Betongulv støbt rigtigt fra bunden
Et betongulv er mere end den beton du kan se. Under den skal der ligge et kapillarbrydende lag af nøddesten, så fugten fra jorden ikke suger op i konstruktionen, og oven på det isoleringen. Springer man et lag over, får man et gulv der aldrig bliver rigtigt tørt, og det ser man først når trægulvet ovenpå slår sig. Gulvet er ikke det samme som fundamentet, der bærer husets vægge. Det har vi samlet på siden om støbt fundament.
Rækkefølgen er den samme, om gulvet skal ligge i en bolig, en garage eller en staldbygning: der graves ud, der lægges kapillarbrydende lag og isolering, der bindes armering, og så støbes der. Udgravningen tager vi selv som en del af gravearbejdet, så du ikke skal koordinere en gravemand og en betonmand. Skal der gulvvarme i, bindes slangerne op på armeringsnettet inden støbning.
Når betongulvet er støbt, bliver det afrettet mens betonen er frisk, og dér afgøres det, om gulvet bliver plant nok til det der skal ligge ovenpå. Skal betongulvet stå som færdigt slidlag, sliber vi det ned bagefter. Er et gammelt gulv for skævt at slibe, lægger vi flydemørtel ud i stedet. Betongulve hører ind under det betonarbejde vi laver rundt på øen.

Slebet betongulv i kælder og bolig
I en kælder kan et slebet betongulv være både gulvet og det færdige udtryk. Vi sliber betonen ned, indtil stenene i overfladen træder frem, og så er gulvet færdigt, uden at der skal bygges mere op i et rum hvor loftshøjden er knap. Vil du have fliser eller klinker oven på gulvet i stedet, afretter vi betongulvet til det frem for at slibe.
Det samme greb bruger vi i boliger og sommerhuse, hvor et slebet betongulv bliver holdt op mod gulvvarme og store vinduespartier. Her ligger arbejdet i at slibe i de rigtige trin og tætne overfladen, så gulvet ikke suger. Skal gulvet derimod ligge i en hal eller en driftsbygning, er kravene til slidlaget nogle andre, og den slags tager vi som en del af vores arbejde for erhverv og offentlige bygherrer.
Klar når du er
Ring og få en fast pris
Vi vender tilbage inden 24 timer og kommer gerne ud og ser på opgaven.

Betongulv i erhvervshal og staldbygning
Et betongulv i en hal skal kunne tage noget helt andet end et gulv i en bolig. Der bliver kørt gaffeltruck på det, og i en staldbygning bliver det spulet og udsat for syre fra foder og gødning, så både betonens styrke og behandlingen af overfladen skal vælges efter det. Samtidig kan driften sjældent stå stille, mens et helt gulv tørrer, og derfor deler vi arbejdet op i felter og støber en del ad gangen, så der bliver ved at være en kørevej. Felterne aftaler vi med jer, inden vi går i gang, for det er jer der ved hvornår en afdeling kan undværes. Og på en ø, hvor det der ikke er på lager skal med færgen, betaler det sig at have materialerne hjemme først.
FAQ
Ofte stillede spørgsmål om betongulv
Prisen afhænger af arealet, af hvor tykt gulvet skal være, og af hvor meget der skal graves ud og isoleres først. Skal gulvet slibes til færdigt slidlag, koster det mere. Vi ser rummet an og giver dig en fast pris, før vi går i gang.
Det afhænger af tykkelsen, af temperaturen i rummet og af hvor godt der kan luftes ud. Skal der lægges trægulv eller vinyl oven på, skal betongulvet være tørt helt ned i dybden, og det tager længere end de fleste regner med. Vi siger til, når gulvet er klar.
Ofte ja. Er gulvet helt og ligger fast, kan vi slibe det ned til en overflade der kan stå som den er. Er der revner der går hele vejen igennem, eller er gulvet støbt uden kapillarbrydende lag, hjælper slibning ikke.
Ja. Slangerne bindes op på armeringsnettet, inden vi støber, så de ligger fast og i den rigtige højde i betonen. Selve tilslutningen laver en af de vvs-installatører vi samarbejder fast med.
Som regel ja. Vi deler gulvet op i felter og støber et felt ad gangen, så der stadig er en kørevej gennem hallen. Felterne lægger vi efter jeres drift og aftaler rækkefølgen inden opstart.
Det behøver der ikke. Et slebet betongulv kan stå som det færdige gulv, og i kældre, garager og værksteder er det tit den bedste løsning. Vil du have fliser, vinyl eller trægulv, afretter vi gulvet, så det bliver plant nok.
Ring og tag en snak med os
Telefonen er den hurtigste vej til et svar. Beskriv kort opgaven, og vi aftaler et besøg på adressen.
20 70 96 46 Mail@mk-entreprise.dkFå et fast tilbud inden 24 timer