
Tømrerarbejde på Bornholm
- Ét projekt, én leverandør
- Ansvar fra start til slut
- Løbende kommunikation
- Fast pris før opstart
Vi laver tømrerarbejdet på vores egne byggerier og tager det også som selvstændig opgave. Tagkonstruktioner, indvendige vægge, gulve, døre og vinduer, udført af folk der bor her på øen.

Tømrerarbejde både ude og inde
Vi rejser tagkonstruktioner og spær, lægger undertag og lægter, opsætter indvendige skillevægge, lægger gulve, monterer døre og vinduer og laver de udvekslinger der skal til, når en bærende væg skal fjernes. Skal huset bygges til, tager vi tømrerdelen som en naturlig del af tilbygningen. Skal der nye rammer i åbningerne, mens vi alligevel er på huset, klarer vi vinduer og døre med samme hold.
Det særlige ved at have både tømrere og murere i samme firma er, at overgangen mellem de to fag ikke bliver en gråzone. Når muren er oppe, står tømreren klar, og når tømreren er færdig, kommer mureren tilbage. Ingen venter på hinanden, og ingen kan skubbe ansvaret videre.
Vi laver også tømrerarbejdet uden om selve boligen: skal der mere plads til udelivet, bygger vi træterrasse, og skal bilen stå i tørvejr, sætter vi carport op. Indvendigt hænger faget tæt sammen med resten af huset, så skal køkkenet skiftes i samme omgang, hører det under køkkenrenovering, og er det et fritidshus der trænger, tager vi det som sommerhusrenovering.

Tagkonstruktion og tømrerarbejde i taget
Meget af vores tømrerarbejde ligger i taget. Vi rejser nye spær, skifter de bjælker der har fået råd eller fugtskade, og bygger kviste og udhæng. Det hænger tæt sammen med tagrenovering, hvor vi ofte finder svækket træ, når det gamle tag først er nede.
Fugt i tagkonstruktionen er noget vi ser tit på Bornholm, hvor slagregnen kommer ind fra vest og salt fra havet holder træet fugtigt længere. Vi vurderer om træet kan bevares eller skal skiftes, og vi siger det ærligt frem for at skifte mere end nødvendigt.
Klar når du er
Ring og få en fast pris
Vi vender tilbage inden 24 timer og kommer gerne ud og ser på opgaven.

Træ der kan holde til bornholmsk vejr
Udvendigt træværk har kortere levetid her end længere inde i landet. Vind, slagregn og salt gør, at en beklædning eller et udhæng der ville holde tyve år i midtjylland, kan begynde at give problemer efter det halve. Vi vælger træsorter og behandlinger med det for øje, og vi bygger med luft bag beklædningen så den kan tørre, i stedet for at vælge det der ser billigst ud på tilbudet.
FAQ
Ofte stillede spørgsmål om tømrerarbejde
Det afhænger helt af opgaven. En dør der skal monteres prises anderledes end en hel tagkonstruktion. Vi ser opgaven an og giver dig en fast pris, så du ved hvad den koster, inden vi går i gang.
Ja. Vi har tømrere på lønningslisten sammen med murere og specialarbejdere, i alt 25 medarbejdere. Det er derfor vi kan tage en opgave hvor både murer og tømrer skal ind uden at koordinere med andre firmaer.
Ja. Vi vurderer om væggen er bærende, og laver den nødvendige udveksling med bjælke eller stålprofil, så lasten bliver ført ned korrekt. Kræver det statisk dokumentation, sørger vi for den.
Ja. Vi bygger kviste og udhæng og skifter dem hvor træet har taget skade. Det hænger ofte sammen med en tagrenovering, og så tager vi de to dele i samme omgang.
Ja. Vi monterer nye døre og vinduer og laver murerarbejdet omkring dem bagefter, så lysningen bliver pæn og fugen bliver tæt. Det er en af de opgaver hvor det tydeligt hjælper at have begge fag i huset.
Ja. Vi ser på hvor langt skaden er gået, og siger om bjælken kan understøttes eller skal skiftes. Vi finder også årsagen, for skiftes træet uden at fugten stoppes, kommer skaden igen.
Ring og tag en snak med os
Telefonen er den hurtigste vej til et svar. Beskriv kort opgaven, og vi aftaler et besøg på adressen.
20 70 96 46 Mail@mk-entreprise.dkFå et fast tilbud inden 24 timer